Xmas Tree Logistics på vej i ny og opdateret version

Thursday, August 2, 2018

Xmas version 2.0 bliver klar til kommende sæson

En række juletræsgrossister har nu haft gavn af vores it-system Xmas Tree Logistics i tre sæsoner. Det har givet os værdifulde erfaringer. Samtidig sker der en hastig teknologisk udvikling, der giver nye muligheder.

Derfor arbejder vi nu på en ny version af systemet, som bliver klar til den kommende sæson. Systemet kommer til at hedde Worksystems Xmas version 2.0.

Vores mål med den nye version er at gøre det nemmere for dig at planlægge, få overblik og styre opgaverne i juletræssæsonen. Systemet indeholder de kendte og velafprøvede funktioner og oversigter i et mere brugervenligt og overskueligt design.

Desktop og mobil

Du kan bruge systemet både på din pc på skrivebordet eller på din mobil ude på marken.

Men du løser typisk forskellige opgaver de to steder. På kontoret handler det om planlægning og administration, og den store skærm gør det nemt at overskue mange data.

På marken har du som regel fokus på at løse en enkelt opgave ad gangen. Mobilen kan du have med overalt, og den lille skærm er velegnet til få informationer ad gangen.

Derfor har vi valgt at opdele den nye version, så du får forskellige funktioner til rådighed på pc’en og på mobilen. Målet er at hjælpe dig med at løse dine opgaver effektivt.

Nem adgang og opdatering

Den nye version er nem at få adgang til. Du går blot til vores website og logger på. Du behøver ikke huske en særlig web-adresse eller downloade en app.

Du kan også være sikker på, at du altid bruger den nyeste version af systemet, da vi opdaterer systemet centralt.

Systemet fungerer på den måde, fordi vi har valgt at opbygge Xmas som en ”progressive web app”. Det er i modsætning til en ”native app”, som ville kræve download og løbende opdatering af en app på hver af dine enheder.

De nyeste teknologier

Vi har fokus på at gøre den nye version hurtig, stabil og intuitiv at bruge.

Siden vi begyndte at udvikle første version af systemet for fire år siden, er der etableret nye gængse principper for, hvordan apps og andre webbaserede systemer skal designes, så de er nemme at bruge. Fordi de minder om noget, vi kender. Disse principper følger vi i den nye version, så vi håber, at du vil opleve systemet som mere moderne og brugervenligt.

Systemet er opbygget i de nyeste teknologier, så også programmeringen er up to date.

Rækkefølge for lanceringen

Den nye version består som den gamle af en række moduler. Vi udvikler og frigiver dem i samme rækkefølge som opgaverne ligger i sæsonen hos en juletræsgrossist.

Vores nuværende kunder skal ikke foretage sig noget for at få de nye moduler. De vil automatisk få adgang til modulerne, efterhånden som vi frigiver dem.

Tidsplan for de nye moduler:

August/september 2018

  • ‍Back end med brugerstyring og administrationsbiblioteker
  • ‍Salgs- og mærkemodulerne

Oktober 2018

  • Palleterings- og læssemodulerne

Mere information

Vores nuværende Xmas-kunder vil få nærmere information om den nye version i løbet af august.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 70 777 60 eller e-mail info@worksystems.dk.
Se vores nyheder og baggrundsviden

Nyheder