Worksystems ApS
Få styr på svejseprojekterne

Worksystems

WELD

Worksystems Xmas

Til juletræsproducenter og grossister

Worksystems XMAS er et IT-system målrettet juletræsgrossister og større producenter med eget B2B-salg. Systemet sikrer overblik over juletræssæsonen - fra træerne mærkes, sælges, og palleteres, til de er leveret til kunden. Herved minimeres risikoen for spild, og logistikken og administrationen kan løbende optimeres. XMAS er baseret på den nyeste mobilteknologi, der muliggør anvendelsen af billige mobile enheder til dataindsamling og præsentation.

OPTIMERET TIL JULETRÆSBRANCHEN

XMAS er opbygget, så systemet afspejler de arbejdsgange og roller, der er i juletræs-sæsonen og er løbende blevet tilrettet og forbedret, siden første version blev brugt i sæsonen 2015. Alt efter hvad en given medarbejder har af roller, får han adgang til de relevante områder i systemet. F.eks. har medarbejder, som laver paller, kun adgang til systemets pallemodul. Herved har han adgang til de oplysninger og funktioner, han har brug for og ikke mere. 

Systemet understøtter følgende funktioner: 
- Mærkeopgaver
- Salg 
- Palleopgaver
- Læsning og levering

Herudover er der rapporter, som giver overblik over hvordan sæsonen skrider frem, og biblioteker, der hjælper til, at data kun skal tastes en gang.

Teknik

XMAS er en såkaldt browserløsning, der virker i computerens eller mobilens internet-browser. Når man logger på systemet hentes de oplysninger, som man har brug for, og når man har indtastet oplysninger, gemmes de i skyen. Så deles informationerne med kollegaerne med det samme. Systemet tager højde for dårlige internetforbindelser, så man kan lave sine registreringer færdige, selv hvis forbindelsen svigter. XMAS anvender gængs hardware, og funktionaliteten er testet på både PC, Mac, iPad og Android tablets. Worksystems Xmas er en hosted løsning, således vores kunder ikke skal bruge ressourcer på løbende vedligehold og systemopdateringer.

Hvordan bruges XMAS

I august, når mærkningen starter, begynder planlægningen af årets sæson. Først registrerer man sine mærkerapporter og salg i systemet. Når en kultur er mærket op kan pallerne planlægges. Dette gøres i systemets pallemodul og i rapporterne kan man løbende se, om man har fået det hele med. Når leveringsterminerne er fastlagt, kan leverancerne planlægges helt ned til hvilke paller, der skal på et bestemt læs. Ved at bruge systemets muligheder for planlægning kan man, inden sæsonen starter have en "køreplan" på plads, så folkene ved, hvad de skal have klar og hvornår. I sæsonen kan man så følge med i, hvordan det går og justere i planen, hvis/når der sker ændringer. Når det sidste træ er leveret, er alle tallene klar, så afregningen med kunderne og leverandørerne kan være klaret i løbet af få dage.

Pris

Prisen på Worksystems Xmas er ca. 0,20 DKK per træ per år ved en 3 årig kontrakt.